Brugs- og Salgsbetingelser

 

1. Indledning

Riidr drives af:

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

2. Aftalevilkår og oplysningspligt

Du kan altid finde de gældende salgsbetingelser på riidr.dk. Ved køb på riidr.dk eller i Riidr Bøger-applikation til Android-enheder modtager du også en kvittering fra Riidr, og ved køb gennem Riidr Bøger til iOS (iPad, iPad mini, iPhone og iPod) modtager du en kvittering fra iTunes. 

3. Betaling

Riidr bruger Payex til at håndtere alle køb på riidr.dk. Dine betalingsoplysninger bliver krypterede og gemt i PayEx’ system efter dit første køb, for at sikre at dine fremtidige køb foregår så sikkert og nemt som muligt. Du kan til enhver tid slette disse oplysninger under dine indstillinger.

Du kan betale på følgende måder:

  • Med betalingskort. Vi tager imod Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club. PayEx står for at dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL).
  • Hvis du har købt eller modtaget et gavekort til riidr.dk, kan du aktivere det i købsprocessen på riidr.dk. Gavekort refunderes ikke kontant. Gavekortet skal indløses inden for et (1) år efter købet. Gavekort til Riidr kan kun indløses via www.riidr.dk.
  • Du kan erhverve e-bøger igennem Riidr Bøger-applikationen til iOS. I dette tilfælde vil du kunne købe e-bøger igennem din iTunes konto.

Bemærk venligst at Riidr benytter Verified by Visa ved køb med Visa kort og MasterCard SecureCode ved køb med MasterCard. Verified by Visa og MasterCard SecureCode er ekstra sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med betaling over Internettet, der skal sikre sikker handel på nettet.

4. Levering af digitale ydelser

Digitale produkter som e-bøger eller mp3-lydbøger leveres efter et gennemført køb i form af et download link. Kunden vil efter at have afsluttet købsprocessen blive præsenteret for et link til at downloade den nyindkøbte e-bog (kan altid tilgås under menupunktet ’Mit Bibliotek’). Kunden vil også modtage en faktura på den e-mail, kunden har tilknyttet sin konto (kan altid tilgås under menupunktet dine indstillinger på riidr.dk). Det er kundens eget ansvar at oplyse den rigtige e-mailadresse for at kunne modtage en købsfaktura. Levering af digitale produkter er inkluderet i den angivne pris.

5. Fortrydelsesret

DER YDES IKKE FORTRYDELSESRET PÅ DIGITALE VARER (f.eks. e-bøger eller lydbøger). Så snart dit køb er gennemført, vil du derfor ikke længere kunne fortryde købet.

6. Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret. Hvis du modtager en forkert vare i forhold til din bestilling eller der er andre problemer med din vare, skal du reklamere inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamationer skal meddeles til vores supportafdeling. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare frem for at betale købesummen tilbage.

7. Licensrettigheder

Den tildelte licens berettiger dig til, inden for lovgivningens rammer, at anvende de købte produkter til personligt, ikke-erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensiering. Du er indforstået med ikke at forsøge, tilskynde til, eller hjælpe andre personer med at omgå nogen som helst sikkerhedsteknologi eller software eller gøre indgreb i, fjerne eller ændre i nogen rettighedshåndteringsinformation angående de købte produkter. Al kopiering, udover til dit private brug, og yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for, at filerne ikke spredes videre til andre. HANDLINGER I STRID MED LICENSRETTIGHEDERNE VIL RESULTERE I RETSFORFØLGELSE.

8. Digital Rights Management (DRM) og digital vandmærkning

Digitale varer købt hos Riidr er beskyttet af enten digital vandmærkning eller Adobe DRM. Hvilken beskyttelse den enkelte digitale vare har, vil altid fremgå på produktsiderne.

Når du køber og downloader visse e-bøger, mp3-lydbøger m.v. gennem Riidr, bliver filerne stemplet med et digitalt vandmærke. Vandmærket består af information om dit ordrenummer, der ikke umiddelbart kan læses eller høres. Vandmærkningen påvirker ikke filformatet og besværliggør hverken download eller anvendelse af filerne. Vandmærket dokumenterer, at de filer, du downloader, tilhører dig. Vandmærket forbliver selvom filen kopieres fra en enhed til en anden. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du udelukkende køber brugsretten til personlig brug.

Adobe DRM-softwaren begrænser antal downloads til 5 downloads per køb. Samtidig vil den enkelte digitale vare kun kunne være aktiv på op til 5 enheder af gangen. Formålet med Adobe DRM er, at bekræfte at brugeren har ret til at benytte den pågældende digitale vare. Brug af DRM-sikrede varer forudsætter, at brugeren er i besiddelse af et læseprogram, som understøtter Adobe Reader Mobile software. Det er kundens ansvar at undersøge, om den digitale vare er beskyttet med Adobe DRM eller ej. 

E-bøger købt hos Riidr understøtter læsning i alle læseprogrammer, som er certificeret af Adobe Reader Mobile, og i Riidrs egne applikationer til iPad, iPhone, iPod, Android telefoner og tablets. Inden køb bør du orientere dig om, hvorvidt din læse-enhed (computer, e-reader, tablet eller mobil-enhed) kan læse e-bøger med Adobe Reader Mobile software (se support.riidr.com for oversigt over enheder). Riidr understøtter ikke tredjeparts læse-software, som ikke er certificeret med Adobe Reader Mobile. Dette sker for at kvalitetssikre kompatibiliteten med e-bøger købt igennem Riidr og for at garantere en god læse-oplevelse af e-bøger.

9. Systemkrav

Brug af e-bøger, lydbøger m.v. købt hos riidr.dk forudsætter, at brugeren er i besiddelse af udstyr såsom en computer med internetadgang og særligt software, hvilket kan medføre særlige udgifter for brugeren. Brugen kan kræve, at du fra tid til anden foretager opdateringer eller opgraderinger af software og hardware. Da brug af e-bøger, lydbøger m.v. købt hos Riidr kræver hardware, software og Internetadgang, kan disse faktorer have indvirkning på din mulighed for at benytte det købte. Du anerkender og er indforstået med, at sådanne systemkrav, der fra tid til anden kan ændres, er dit eget ansvar.

Overførsel af digitalt indhold kræver en internetforbindelse, vær opmærksom på at dette kan medføre ekstra omkostninger. Det er kundens eget ansvar at tilkøbe sig internet- eller data-abonnement for at muliggøre overførsler af digitalt indhold. 

10. Brug af rabat eller gavekort

Det er kun muligt at bruge én rabatkode eller ét gavekort ad gangen. Det er ikke muligt at få udbetalt eventuelle gavekort eller rabatter. 

11. Abonnementsbetalinger

Ved køb af abonnementer skal du acceptere specifikke abonnementsbetingelser, som kun er gældende på de enkelte produkter. 

12. Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres efter gældende retspraksis.

 

Persondatabetingelser

 1. Samtykke 

Ved accept af disse persondatabetingelser giver du Riidr samtykke til behandling af dine persondata som beskrevet i disse betingelser.

2. Persondata ved køb 

Første gang du køber en vare hos Riidr, bliver du registreret som kunde. De personlige oplysninger vi registrerer er navn og e-mail samt hvilke produkter, du køber. Disse oplysninger opbevares ikke krypteret, og de transmitteres heller ikke i krypteret form. Kreditkortoplysninger er SSL krypterede og PayEx står for at opretholde den højeste sikkerhed ved transaktionen. Riidr.dk lagrer ikke dine kreditkortoplysninger. Personoplysningerne anvender vi til at ekspedere din ordre og lagrer af hensyn til regnskabslovgivningen oplysningerne i en periode på 5 år fra dit seneste køb. Når du har købt en vare hos Riidr, kan din e-mailadresse også blive anvendt til at fremsende tilbud for lignende produkter eller services. Herudover registrerer vi, at du har accepteret vores betingelser, samt i hvilket omfang du har accepteret, at Riidr sender dig e-mails. Såfremt du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, anvender vi også dine oplysninger til udsendelse af nyhedsbrevet. I så fald lagrer vi disse oplysningerne, indtil du eventuelt framelder modtagelsen af nyhedsbrevet. De oplysninger, vi registrerer i forbindelse med dit køb og din adfærd på Riidr vil kunne blive brugt i forbindelse med udarbejdelse af statistik, markedsundersøgelser og en forbedret brugeroplevelse. Personoplysninger til tredjepart udleveres udelukkende i det omfang og med det formål at forbedre kundens oplevelse på riidr.dk eller i Riidr Bøger-applikationerne.

3. Persondata i forbindelse med brugerprofil 

Det er nødvendigt at oprette en brugerprofil, for at foretage køb hos Riidr. Men det er ikke nødvendigt at købe hos Riidr for at oprette en brugerprofil. Når du opretter en brugerprofil, kan du frivilligt registrere en række oplysninger om dig selv. Nogle af disse oplysninger er obligatoriske i forbindelse med en brugerprofil. De påkrævede oplysninger er dit navn og din e-mail-adresse. Vi registrerer også, hvilke produkter du køber via din brugerprofil. Disse obligatoriske oplysninger anvender vi på samme måde som oplysninger, du måtte afgive i forbindelse med et køb (se afsnit 2, 'Persondata ved køb'). Herudover anvender vi din e-mail-adresse til at identificere din brugerprofil. Vi lagrer de obligatoriske oplysninger i en periode på 5 år fra dit seneste log ind. Såfremt du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, anvender vi også dine oplysninger til udsendelse af nyhedsbrevet.

4. Frivillige oplysninger i forbindelse med din brugerprofil 

Når du har oprettet en brugerprofil hos Riidr, har du mulighed for frivilligt at tilknytte en række oplysninger til din brugerprofil udover de obligatoriske oplysninger (se afsnit 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil'). I profilteksten har du mulighed for at lave en beskrivelse af dig selv, og du har også mulighed for at knytte et billede til din brugerprofil. Du skal være opmærksom på, at et sådant billede alene må vise dig og ikke andre personer, med mindre du har fået tilladelse til brugen fra disse andre personer. Du skal være opmærksom på, at andre brugere af riidr.dk kan se din beskrivelse og dit billede. Hverken profiltekst eller billede anvendes herudover af Riidr. Riidr er ikke ansvarlig for brugernes kommentarer eller anden information disse måtte tilføje på riidr.dk eller i Riidr-applikationerne.

5. Brugernavn 

Såfremt du ikke har anført et særligt brugernavn, vil vores side automatisk foreslå et brugernavn baseret på det navn, du angiver.

6. Ønskeliste 

Du kan oprette en ønskeliste, hvori du angiver, hvilke af vores produkter du ønsker dig. Ønskelisten kan ikke ses af andre medmindre du vælger at dele indholdet af den.

7. Anmeldelser 

Du kan lave en anmeldelse af alle produkterne på riidr.dk, og herved give din mening om det digitale produkt til kende. Anmeldelsen kan ses af andre brugere hos Riidr. Du angives som anmelder, men alene ved brug af dit brugernavn (se afsnit 5, 'Brugernavn'). Anmeldelser må ikke indeholde oplysninger om dig selv eller andre personer, med mindre disse personer indgår i e-bogen/produktet. Riidr forbeholder sig retten til at slette brugergenereret indhold af upassende karakter for at opretholde en god tone på vores hjemmeside og i Riidr-applikationerne.

8. Cookies og IP-adresser

Riidr.dk anvender såkaldte cookies. En cookie er en lille fil, som lagres på din computer, der indeholder en identifikation af computeren over for Riidr. Filen indeholder ikke i sig selv oplysninger om dig. Cookies bruges for at skabe en så god brugeroplevelse af Riidr som muligt, for eksempel for at Riidr kan huske dit brugernavn. Du kan altid slette cookies fra din computer. I Internet Explorer 8 slettes cookies for eksempel under menuen Funktioner -> Internetindstillinger -> Generelt -> Browserdata -> Slet. I forbindelse med hvert besøg hos Riidr registreres den anvendte IP-adresse. Din IP-adresse er adressen på den computer, som du anvender til at besøge riidr.dk. IP-adressen registreres for at sikre, at Riidr altid kan finde tilbage til den anvendte computer, såfremt der måtte ske misbrug eller ulovligheder i forbindelse med besøget på riidr.dk. Derudover, bruges IP-adressen også til at bestemme om du køber de digitale filer, da rettighederne til salg, kan være begrænset af, hvilket land du befinder dig i. 

9. Logstatistik 

For at højne brugeroplevelsen anvender Riidr logstatistik til eksempelvis at identificere hvilke e-bøger, som sælger bedst. I vores applikationer bruger vi også statistik til eksempelvis at se hvilke funktioner og e-bøger, der er mest populære, og hvordan vi kan forbedre vores applikationer baseret på brugeradfærd.

10. Indsigt og berigtigelse 

Du kan ved at rette henvendelse til Riidr få oplyst hvilke oplysninger vi behandler om dig, hvilket formål behandlingen har, hvem der modtager oplysningerne og hvorfra oplysningerne stammer. Hvis du opdager, at de oplysninger som Riidr har registreret om dig, er fejlbehæftede eller vildledende, opfordres du til at rette henvendelse til Riidr, der vil foretage en rettelse af oplysningerne.

11. Sletning eller spærring af din profil 

Du kan slette din profil ved at henvende dig til vores support på support@riidr.com. Du skal være opmærksom på, at alt indhold under din profil kan blive slettet. Selv om din brugerprofil bliver slettet, gemmer vi af regnskabsmæssige hensyn de obligatoriske oplysninger (jf. afsnittet 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil’) i en periode på op til 5 år fra sletningen. Profilen er dog ikke tilgængelig, hverken for dig eller andre brugere. RIIDR FORBEHOLDER SIG RET TIL AT SPÆRRE FOR BRUGEN AF DIN PROFIL OG / ELLER SLETTE DENNE, SÅFREMT PROFILEN ELLER INDHOLD LAGT PÅ RIIDR.DK UNDER DENNE PROFIL EFTER VORES VURDERING ER STØDENDE, SEKSUELT ORIENTERET, DISKRIMINERENDE, RACISTISK, UETISK, ELLER PÅ ANDEN MÅDE KAN VIRKE STØDENDE. HERUDOVER VIL OVERTRÆDELSER AF LOVGIVNINGEN, BRUD PÅ TREDJEMANDS RETTIGHEDER OG ELLER HANDLINGER I STRID MED RIIDRS FORMÅL MEDFØRE SLETNING AF PROFILEN. SÅFREMT INDHOLD DER ER OFFENTLIGGJORT VIA EN BRUGERPROFIL PÅ RIIDR.DK INDEHOLDER OPLYSNINGER OM TREDJEMAND, KAN DETTE SLETTES EFTER TREDJEMANDS HENVENDELSE TIL RIIDR ELLER PÅ RIIDRS INITIATIV. DU GIVER VED DIN ACCEPT AF DISSE PERSONDATABETINGELSER RIIDR FULDMAGT TIL AT FORETAGE EN SÅDAN SLETNING. Som bruger af Riidr opfordres du altid til at orientere vores supportafdeling, hvis du finder indhold, der kan høre under ovenstående kategorisering.

12. Videregivelse af persondata 

Riidr videregiver alene persondata, i det omfang det er beskrevet i disse betingelser. Herudover sker der ikke videregivelse af persondata. Riidr forbeholder sig dog ret til at videregive dine persondata i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden Riidr. Erhverver vil i disse tilfælde skulle overholde disse betingelser.

13. Rettigheder 

Når du lægger indhold, oplysninger eller data på riidr.dk, giver du Riidr en ikke-eksklusiv, tidsubegrænset og overdragelig ret til at bruge materialet med henblik på drift af riidr.dk. Du giver ved din accept af disse vilkår Riidr ret til en tilsvarende brug af dine anmeldelser af Riidrs produkter (se afsnit 7, 'Anmeldelser').

Uploader du filer til dit bibliotek på Riidr bekræfter du, ved at acceptere nærværende betingelser, at du er den retslige ejer dette indhold. Ved upload af filer giver du Riidr en ikke-eksklusiv, tidsubegrænset og overdragelig ret til at bruge materialet med henblik på distribution til brugens Riidr biblioteker på tværs af platforme, så de kan benyttes i alle brugerens Riidr applikationer. HANDLINGER I STRID MED LICENSRETTIGSHAVERE VIL RESULTERE I RETSFORFØLGELSE. Ved sletning af profil, sletter vi også adgangen til købte e-bøger igennem Riidr og alle filer som brugeren har uploadet til Riidr. Riidr kan ikke drages til ansvar ved tab af dataindhold. Sørg for altid at have en backup af dine købte digitale filer og uploade filer.

14. Nyhedsbrev 

I forbindelse med at du accepterer at Riidr sender dig nyhedsbreve, indsamler Riidr statistik over hvilke links, der klikkes på i nyhedsbrevet.

15. Dataansvarlig 

JP/Politikens Hus er dataansvarlig i forhold til de data, som registreres i forbindelse med køb på riidr.dk og de data, som registreres i forbindelse med en brugerprofil på riidr.com (jf. afsnit 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil') samt registrering af cookies og IP-adresse. For øvrigt indhold, som du lægger på riidr.com, er du selv dataansvarlig.

16. Lovvalg og værneting 

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres efter gældende retspraksis.

17. Cookies- og privatlivspolitik